søndag den 28. juli 2013

Den (halv)nøgne sandhed

Kan man ikke lide lugten i bageriet...

Som jeg tidligere forudsagde, så ville jeg få gemalen til at tage et par billeder.
Det er spøjst nok stadigvæk yderst grænseoverskridende sådan at skulle fremstille sig selv offentlig på denne måde, men okay, her er det så; spot on, lige i face, serveret med alt det, som jeg ikke orker at se på længere.



Masterchef 2.0

Jeg fik også eksperimenteret lidt i køkkenet i dag. Noget jeg ellers ikke ynder! Jeg ville egentlig også have bagt proteincookies og hytteostpandekager, men kan man støve mandelmel op nogle steder i en storby kl. 19 søndag aften? Tydeligvis ikke.
I stedet forsøgte jeg mig med æg, kylling og krydderier i muffinforme - fine til formiddagene på arbejdet.
Mandler på panden i soya - en sikker vinder på proteindage! Jeg ELSKER dem!
Jeg fik også bagt nogle fuldkornsmuffins bestående af brun farin, fuldkornshvedemel, sukkererstatning, vaniljesukker, bagepulver, æg, mælk og hindbær. Mm! De bliver lækre på kulhydratdagene! Jeg er fan. De er små, men pga. fuldkornene og det faktum, at det tager ca. 10 år at tygge sig igennem én, mætter de overraskende meget. :)


Træning er det ikke blevet til i dag - men i morgen tidlig står den på biceps/triceps, og efter arbejde på sygehuset og i butikken kan jeg snige lidt spinning ind.
God søndag!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar