onsdag den 14. august 2013

Afhængighed, skam og den der fremtid

I'm lovin' it!

Kulhydratdag. Mm. De gode dage.
Morgenmaden var som vanligt havregryn med sukkererstatning og en Bod-E. Formiddagen bød på skyr og mandler i soya. De har sådan lidt erstattet min cravin’ for chips. Frygtelig last… Frokosten var yderst sindsoprivende spændende! Rugbrød. Med ost. Og skinke. Og æg. Jeg gav den gas. Eller også var køleskabet gabende tomt i morges? Mulighederne er mange. I eftermiddags blev det til en Bod-E og så et smut i FW. Jeg orkede ikke lige at kaste mere i hovedet. Fejl, Pernille. Aftensmaden hed sig kylling, grov pasta med bacon og broccoli. Jeg fik også groft brød med hvidløgssmør inden.


Jeg elsker de her dage! Hehe. Alt min livskvalitet beror sig åbenbart på mit kulhydratindtag. Sørgeligt...
I morgen har jeg sørget for blomkålssuppe med chili – you gotta love! Hjemmeblendet og det hele..
Det bliver et stabilt mellemmåltid – med lidt lækkert grønt ved siden. 


Undskyld, men jeg kan faktisk tage meget mere...... 

Træningen i dag var jo ikke træning. Jeg havde lidt stress. Det hed sig lidt biceps/triceps og så ellers genoptræning for ryg og knæ.
Dude, jeg kunne snart slå ihjel! Jeg er simpelthen uendelig, ubeskrivelig træt af min træning for tiden! Jeg vil bare gerne flytte jern og masser af det, og nu, for første gang, magter jeg faktisk ikke at sætte mine såler i centret. Jeg ved, hvad der venter. Der venter pis. Jeg tog mig selv i at være 3 sekunder fra at sige til min sidemand under lat pulldown (20 kg – jeg skammede mig noget så forfærdeligt…!), at jeg var i gang med at genoptræne og derfor ikke havde mere vægt på. Okay, jeg gjorde det ikke, men bare det at have tanken. Spænd buen, dame.
Jeg nægtede også at gå længere ned end 8 kg på curls, selvom jeg nok burde lege med 5-6 kg. Jeg kunne ikke få mig selv til det. Hele situationen blev også bare det mere komisk ved at jeg havde min skønne ”Strong is the new skinny”-trøje på. Yeah right… Jeg kunne godt selv se ironien!
Til gengæld kunne jeg klare flere dips end gutten i det andet stativ i dag. Hehe. BURN, bitch! Ikke noget imponerende men fik da 8, 6 og 6 reps i dag. Det er da væsentligt bedre end 4, 3 og 2. Små skridt, små skridt – når man er 1½ m høj så er det vilkårene. ;)
Jeg har besluttet mig for, at jeg må dødløfte i morgen. Jeg tror, at det er godt for min motivation. Jeg er ved at blive kvalt i nederenhed!
I morgen skal jeg træne med Doktordamen. Det skal nok blive en fest. Kunne man snige sig til lidt boksning eller crossfit hold, så ville jeg ikke være til at skyde igennem. Så længe jeg bare får kørt korpusset i stykker på noget dødløft inden!
Jeg må hellere få anskaffet nogle straps til i morgen. Så vil jeg forsøge mig med 105 kg. Fordi jeg kan… Fordi jeg ikke ser Maria eller Nr. 2 (han hedder Mads – jeg stalkede ham) før engang i næste uge. Jeg er uden opsyn med andre ord. Og Nr. 2 sagde jo ikke specifikt noget helt konkret om, hvor meget ”tungt” var på dødløft – han tror sikkert, at jeg er en lille pige og leger med 5 kg bodybars.
Ellers minder de her sindssyge mange reps mig om Octathalon. Et vidunderligt koncept! Jeg vil komme nærmere ind på det i morgen, og så kunne det faktisk være rigtig sjovt at slæbe Doktordamen igennem sådan en bandit i næste uge……..
Status er: højt humør og fandenivoldskhed!
PS. Vilddyret er stadig impotent.

PPS. Jeg føler mig ikke som et helt menneske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar